Kaffe Varianter:

Americano

En ofte overset kaffevariant er Americano, som langt de fleste cafeer laver, og man også nemt kan lave derhjemme, for en unik smagsoplevelse.

En americano laves ved at hælde kogende vand i et espresso shot. Således får man en normal størrelse kaffedrik. Jeg laver dem på de mere kraftige bønner, som har den længste eftersmag. Fordi de kan nemmest klare at blive lidt udvandet. Jeg bruger et espresso shot på 50ml og 150ml vand, for at få det blandingsforhold jeg synes er bedst. Man vil opleve en kap så stærk kaffe, men ofte vil bitterheden fra espresso være bevaret, hvilket gør kaffen mere bitter end din normale filterkaffe.

Jeg laver ofte en americano, hvis jeg har lyst til en enkelt kop kaffe, men også noget mere friskt end de kaffekapsler jeg har på lager. Det tager ikke meget længere at lave en americano.

Hvis du ejer en espresso maskine, eller en kapselmaskine der kan lave espresso, synes jeg bestemt du skal forsøge dig med en americano.

Jeg er klar over at Dolce Gusto har en kapsel de kalder Americano, men den er langt fra hvad en rigtig americano er. Ikke at den er dårlig, det er bare misvisende.