Bodum Pour Over kande

Lad det være sagt med det samme, jeg ville elske at have haft den med kork farven og håndtaget, men der var desværre kun den sorte, som rent estisk er den kedeligste at se på synes jeg.

Det betyder naturligvis en del med en kaffekande som denne, som skal stå fremme, kontra en Hario som man ofte kun brygger i.

Nå, men når jeg håber pakken op, ser jeg straks at der er tale om et solidt og velproduceret stykke hardware. Glasset virker umiddelbart tykt og meget solidt, og metalfilteret virker også til at kunne holde til mange, mange gange brug. Derfor er det også en smule mærkeligt at det plastisk og silikone man skal putte rundt om halsen på kanden, virker så porøst, som om det kan gå i stykker hvert øjeblik. Men det virker, og det er vel trods alt det vigtigste.

Hvordan virker den så, ifølge vejledningen der er med, er det bare at koge noget vand, og brug noget normalt filterkaffe kværnet kaffe. Også ellers bare hælde vand på, Bodum skriver ikke noget om tid eller anden vejledning til at få det maksimale ud af sin kaffe. Hvilket jeg finder en smule mærkeligt, da de springer flere meget vigtige skridt over, og derved går hele ideen ved pour over kaffe af. Så hvis man følger anvisningen fra Bodum, kan man ligeså godt starte sin filter maskine op, men vil opleve den giver en bedre smag. Men man kan faktisk få rigtg god kaffe ud af den, hvis man følger disse skridt i stedet.

Sådan brygger jeg en kop Bodum Pour Over Kaffe

  • Brug en kaffe der er en lille smule grovere malet end til filterkaffe
  • Brug 60g til 1l vand.
  • Når du har fordelt kaffen i filteret, skal du lige ryste det let således det er i et lag.
  • Herefter skal du få kaffen til at bloom, altså du skal få den til at dampe gasserne af, du skal hælde den 96grader varme vand udover kaffen, men kun lige så de bliver fugtige, der skulle løbe så lidt kaffe igennem som muligt.
  • Derefter lader du den bloom i 40 sekunder.
  • Derefter begynder du at hælde vandet på. Det er vigtigt du hælder det ned i kaffen, fordi den måde filteret er lavet på, kan du faktisk hælde vandet direkte igennem filtet, hvilket naturligvis skal undgås.
  • Du vil kunne hælde cirka 500g vand på, nu skal du lade det løbe igennem, jeg vil anbefale at smide et viskestykke over mens det løber igennem, fordi det kan allerede her miste meget varme.
  • Efter 1-1.5 minut skal du hælde den sidste mængde vand på, husk at tjekke temperaturen stadig er de 96grader.
  • Lad det løbe helt igennem, giv det gerne et par minutter ekstra til at få det hele med.
  • Tag nu filteret ud, og sæt proppen i, og kaffen er klar til at servere.

Du vil opleve en kaffe er smager markant bedre, end hvis du følger den meget simplificeret anvisning de selv leverer.

Fordi de bruger deres eget speciel metalfilter, vil man opleve at kaffen kan smage en smule grumset og at der er bundfald i kaffen, som man kender det fra stempelkande kaffe.

Det havde jeg godt nok hørt, ville ske, men jeg blev alligevel overrasket over hvor grumset kaffen bliver, i sær hvis man bruger en for fin malet kaffe.

Men det betyder også at mange af de gode olier der er at finde i kaffe, ikke bliver fanget i et papir filter. Derfor får man en anderledes smag.

Dog er rengøring af filteret ikke altid det nemmeste, der står det kan klare opvaskemaskine, men det har jeg ikke prøvet, men det kræver lidt øvelse.

Smagen denne kande giver ender derfor ud med at blive en mellem ting mellem stempelkande og filterkaffe, derfor mener jeg også den har en eksistensberettigelse.

Laver man kaffen rigtigt herpå, kan man derfor få en rigtig god kaffe oplevelse ud af det, og den kan sagtens anbefales til dem der ønsker et alternativ til filterkaffen og stempelkanden, det er slow brew på en af de nemmeste måder.