Anmeldelse: Java Colombia blanding: ( Sæby kaffe)

WP_20170123_18_09_59_Pro

Jeg var så heldig at få noget kaffe fra http://torvetskaffe.dk/ i fødselsdagsgave. Og jeg var meget positiv overrasket over hvor god en kaffe, der er tale om. Det er en mellemristet kaffe, som har en fin krydret smag, og en dejlig blød eftersmag, og den bliver aldrig for syrlig. Man fornemmer hurtigt der er kræset om kvaliteten her, jeg fik dem nymalet, hvilket de også forstår at gøre helt perfekt. Jeg er ikke klar over hvad kg prisen er, men jeg ville ikke have noget problem med at give omkring de 50kr for 250g fordi det er en virkelig solid kaffe. Den når aldrig helt op til stjernerne, der mangler den lige det sidste i sin fylde og smagen kan virke lidt kantet og ikke så rund som man kan få den, ofte ved single origin. Men af en blandings kaffe er den virkelig god, og kan klart anbefales hvis man kommer på de kanter. Jeg synes det er fedt at prøve lidt andre kaffetyper end dem man kan få her i byen.