Lavazza Caffe Espresso, lavet på mokka kande.

http://www.lavazza.dk/dk/at-home/coffee-blends/caffe-espresso.html

Jeg har den seneste tid forsøgt at få lidt gang i kaffe på mokkakanden igen, og det er lykkes med denne bønne, at få en ganske god kop kaffe. Jeg har ellers aldrig været den helt store fan af denne bryggemetode da den ofte laver en meget syrlig kaffe, men med denne noget blide bønne, er det altså lykkes at få en god kop kaffe.

Kaffen har en undertone af frugt, og ikke den ellers så kendte chokolade note, som lavazza ellers er kendt for. Det gør også at denne forbliver noget milder i smagen og aldrig rigtigt bliver bitter. Dog havde jeg lidt problemer med at ramme den helt rigtige grad af malningen af bønnerne da den grad jeg ofte bruger, var for fin, og vandet havde derfor meget svært ved at løbe igennem, og dermed blev kaffen for varm inden der var færdig. Men da jeg fandt problemet og valgte et par grader mindre, blev det rigtig godt.

Jeg bruger koldt vand når jeg bruger mokkakanden, jeg ved godt nogen mener man skal bruge lunket eller endda varmt vand. Men jeg har altså opnået de bedste resultater med koldt vandt. Så koldt vand og fuld skrue på varmen, det er sådan jeg bruger min. Jeg synes den langsommere opvarmning ikke tilføjer andet end længere ventetid.

Jeg kan godt anbefale denne kaffe, til denne brygmetode, da det er her jeg har opnået de bedste resultater. Jeg prøvede også bønnen i espresso maskinen, og her var den faktisk endnu bedre, men det var primært mokkakanden jeg brugte.

Så mangler du en god espresso bønne til din mokkakande, kan denne sagtens anbefales, hvis man går efter den mildere smag.