Lavazza Qualità Rossa

wp_20161205_006

De skriver på deres hjemmeside at det er den bedst sælgende hele bønne i Italien, om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige. Men hvad jeg kan sige er, at det er en helt fantastisk kaffebønne til brug i Espresso maskinen og Mokka maskinen.
Jeg har nydt mange kopper af denne meget lækre espresso, med den særligt fyldige crema, som også gør sig rigtig god i en double espresso.
Den har en sød eftersmag af chokolade. Den er meget rund og lækker i sin smag, og rammer perfekt mellem det syrlige og det søde, der er så mange smags nuancer, og man bliver aldrig træt af smagen, faktisk er den så god, at jeg ofte har svært ved at stoppe ved en kop.
Ligeledes har jeg lavet adskillige kaffedrikke med denne espresso som base. Den går rigtig godt i spænd med mælken i en flat white eller en latte.

Dette er min favorit Espresso, som kan købes i de fleste supermarkeder, der findes bedre, ikke mange, men de koster noget mere, og er svære at få fingerne i.
Prisen er sat til 140kr klioet, men kan ofte fås til 100-110kr. Det er ikke en urimelig pris for sådan en rigtig god kaffe. Jeg er rigtig glad for at den er kommet på det danske marked.